fredag den 22. februar 2008

Thailand: Fedt fedt fedt fedt!

Da vi i slutningen af januar måned havde 2 ugers ferie, valgte jeg at flyve til Thailand, hvilket var et af mine bedre valg, hvis jeg selv skal sige det!
Jeg fløj til Phuket, tog en båd til Phi Phi øerne og fandt et hostel for natten, hvilket husede overraskende mange skandinavere, en tendens der gjorde sig gældende på hele øen!
Næste dag begyndte jeg på et 4-dages Open Water dykkerkursus.


Her fandt jeg for alvor ud af, at vand er mit naturlige element!
Det var fantastisk at se alle de mange koraller, fisk osv. men det bedste var oplevelsen af at kunne flyve!
Her følger et par billeder af en skildpadde og en leopardhaj, jeg tog nede i vandet, du kan se flere hvis du går ind på "mine billeder" i menuen til højre.



Efter en uge på denne paradisiske ø, tog jeg ind til fastlandet, sov et par nætter i den alt for turistfyldte by, Ao Nang, og skyndte mig så videre ind i landet til Khao Sok National Park. Her fandt jeg sammen med bl.a. en svensk dyrepasser, vi tog en ridetur på en elefant og en kanotur, hvor vi var heldige at se bl.a. en pythonslange og et par mangroveslanger sidde og hvile sig i træerne over os.



Morgenen efter stod vi op kl 4 for at få øje på fugle og dyr i natten og skumringen, men alt det blev til, var et par edderkopper og et vandfald!


Om eftermiddagen blaffede jeg så til det nordvestlige Phuket, hvor jeg fandt en laaaaaang og næsten øde strand. Her kunne jeg leje et telt, hvorfra min udsigt var denne:


Jeg tog en enkelt dag indtil byen på en hidsig scooter, men ellers nød jeg bare de sidste dage af min ferie med fødderne i strandkanten og det blev da også til en enkelt picnic med en thailandsk familie inden jeg fløj tilbage til Hong Kong, som jeg fandt overraskende kold, kun 10-15 grader!

Forresten havde jeg ugen inden min ferie, besøg af Julie:


Og det kinesiske nytår så bl.a. sådan ud: