Der er mere at fortælle om min tur i Kina sammen med Anders, men denne lille film fortjener sit helt eget indlæg foran alt andet.
På vores tur var vi i Beijing og dermed selvfølgelig også i Den Forbudte By, og hvad er mere nærliggende end at danse De Forbudte Trin i Den Forbudte By?
Enjoy!
lørdag den 10. november 2007
torsdag den 11. oktober 2007
Guangxi - tur retur
Den 22. september tog vi (os 4 i teamet + Rimmie og Ekman) et fly til Nanning, som er hovedstaden i Guangxi-provinsen. Vi blev varmt modtagede af Pastor Wong og Wan, som udgør halvdelen af The Christian Council i Nanning, der leder alle de ca. 300 kirker, der er i Guangxi. Oven i dette er de lærere på en skole i Nanning, hvor de i øjeblikket har 47 elever, der på et år bliver undervist i hele bibelen, Kinas historie og kultur, hvordan man prædiker og liturgi mm. Efter dette år tager mange af dem ud og leder deres egne kirker - der er et kæmpe behov for kristne ledere og præster!
Men i stedet for at besøge skolen kørte vi direkte til Ruang Shuie, som er en noget mindre by helt oppe i det nordlige Guangxi, som forresten ligger i det sydlige Kina nordvest for Hong Kong og grænser op til Vietnam. I Ruang Shuie blev vi modtagede af pastor Mong, en af pastor Wongs tidligere elever, som nu leder sin egen kirke. Det var tydeligt at se at deres arbejde gav mening og bar frugt.
Efter en nat på byens hotel, med meget hårde senge(!) tog vi ud og så pastor Mongs menighed, som overraskende nok var offentlig tilgængelig, jeg havde troet at det var en undergrundskirke, men jeg blev i det hele taget meget klogere på hele turen, men det kommer. Her er et billede af os sammen med bl.a. pastor Mong og hans kone, som står til venstre for Susie. Ved siden af pasor Mong står Ekman Tam, som er leder af Tao Fog Shan Christian Center - en både sjov og meget venlig mand.
Hver kirke og forsamling vi besøgte fik lov til at høre os synge et par sange på kinesisk, og vi præcenterede os hver især og opmuntrede dem, så godt vi kunne. De fleste steder var det første gang, de fik besøg fra Europa, og bare det, at vi kom, opmuntrede dem meget - det var dejligt at se, og vi blev også meget opmuntrede og inspirerede af at besøge dem. Anders og jeg blev spurgt om vi ikke ville bede for en ung mand, der for et par måneder siden var blevet skudt i hovedet af mafiaen og var blevet lam af det - det var en speciel oplevelse:
Herefter kørte vi nogle timer ud på landet for at besøge en landsbyskole, hvor de kort sagt ikke har meget. Her sidder vi og hører lidt om skolen på lærerværelset, hvor taget er utæt.
Her kan du se et af klasseværelserne. Vinduerne er for længst gået i stykker og taget er utæt, så om vinteren er det rigtig koldt.
Det var så underligt at besøge en skole uden børn, så jeg blev glad da vi udenfor mødte nogle af børnene, som løb og legede. De legede som alle andre børn - de ved ikke, de er fattige, det er der ingen, der har fortlt dem, og det er der heller ingen grund til at gøre. De synes det var vildt sjovt at se os:
Efter dette besøg var det meningen at vi skulle besøge endnu en skole endnu længere ude, men vores bil kunne ikke køre det sidste af vejen, men Ekman hoppede sammen med Rimmie bag på en motorcykel og tog ud til skolen, som var endnu mere faldefærdig:
Imens havde vi tid til at nyde den helt fantastiske natur med de smukke rismarker:
Dagen efter besøgte vi en kirke, hvor lederne underviser en flok, der så kan undervise i hver deres landsbyer. De var virkelig søde og var meget opmuntrede af vores besøg:
Så blev det tid til lidt middagsmad, hvor Pastor Wong delte sin livshistorie med os, hvilket var meget spændende. Morgen middag og aften fik vi dim sum, som er 6-7 retter på en plade i midten, der så smart kan dreje rundt. Det ser sådan ud:
En aften spiste vi sammen med lederne af Det Religiøse Bureau, hvor jeg bl.a. fik fornøjelsen af at smage både frøer og grisseører! Desuden blev vi på bedste vis delagtiggjort i den lokale skik, hvor høflighed er ensbetydende med at drikke sine gæster fulde! Lederen ville hele tiden skåle med os, og når man skåler skal man bunde glasset, og det var både øl og risvin (ca. 40% alkohol). Men vi er ikke vikinger for ingenting, så vi blev ikke specielt påvirkede, men vores ven Rimmie skulle bare direkte i seng!
Dagen efter kørte vi de 5 timer tilbage til Nanning, hvor vi gik på det lokale marked og så lidt af hvert, dog ikke hund! Men vores chauffør kom til at køre en hund ned, og ejeren tog den bag på motorcyklen og kunne se frem til hundekød til aftensmaden!
Disse knivmuslinger så rigtig ulækre ud, fordi de var levende!
Efter endnu en nat på hårde madrasser fik vi lidt perspektiv ved at besøge en handikapskole, hvor de sover på bræder med en tynd sivmåtte på, her er det dog børn fra en normal skole, der ligger ved siden af, som nok ikke så tit ser hvide mennesker:
Men de havde samme senge på de førnævnte skolen i Nanning:
Pastor Wong fotalte os om skolen og kirkerne i Guangxi. De har et godt samarbejde med Det Religiøse Bureau, så de har ikke de store problemer, hvis de vil holde et offentligt møde på gaden, skal de have en tilladelse, men de spreder evangeliet ved at tale med dem de møder i toget osv. Vi spurgte lidt til om de får bibler smuglet ind, men de sælger bibler til ca 5 kr. stykket, og de har ikke nogen problemer med at skaffe dem, faktisk tog det sidste team nogle med ud sidste åt til Tao Fong Shan! Her står Pastor Wong foran et kort over Guangxi, de røde og blå stifter er kirker:
Om aftenen fejrede vi mid-autumn festival med de studerende, hvor de sang og dansede for os:
Og vi sang for dem - jeg sang min kaffe-sang, hvis du kender den, og jeg fik lært dem omkvædet!
Bagefter var der nok engelsk-mandarin talende til at vi alle 4 kunne have hver sin tolk og gå rundt og tale med dem. Jeg talte i lang tid med en 50-årig kvinde, der gav mig hele hendes livshistorie, hvordan hendes far var opgivet af lægerne, men kom til at leve 10 år mere, om hvordan hun havde fået fjernet 4 femtedele af hendes lunger pga lungekræft, men ikke mærkede noget til det, og hvordan hun skulle have ordnet nogle meget smertefulde syninger i maven, men ikke mærkede noget som helst, fordi hun bad osv. Det var meget spændende og opmuntrende og de var også meget opmuntrede af vores besøg.
Bagefter var det lidt som at være rockstjerne, for kineserne elsker at få taget billeder sammen ved enhver lejlighed:
Heller ikke i Kina kan pigerne stå for min charme!:
På vores sidste dag var vi ude at se en flot grotte, som de desværre havde fyldt med farvet lys og brugte lang tid på at fortælle opdigtede historier ved hvert stop, så det var ret kedeligt, men der var masser af aber udenfor både i bur:
Og i det fri...
Bare rolig, nu vil jeg lade være med at fortælle mere, det er i øvrigt godt gået, hvis du er nået helt hertil!
Men det bliver nok ikke kortere om 14 dage, for på mandag tager jeg 14 dage til Kina sammen med Anders. Vi tager en uge til Kunming i Yunnan-provinsen og derefter flyver vi til Beijing, hvor vi bl.a. håber på at kunne vandre et par dage på den kinesiske mur. Den 27. tager vi så toget 24 timer til Hong Kong. Så vi ses om 2-3 uger...
Men i stedet for at besøge skolen kørte vi direkte til Ruang Shuie, som er en noget mindre by helt oppe i det nordlige Guangxi, som forresten ligger i det sydlige Kina nordvest for Hong Kong og grænser op til Vietnam. I Ruang Shuie blev vi modtagede af pastor Mong, en af pastor Wongs tidligere elever, som nu leder sin egen kirke. Det var tydeligt at se at deres arbejde gav mening og bar frugt.
Efter en nat på byens hotel, med meget hårde senge(!) tog vi ud og så pastor Mongs menighed, som overraskende nok var offentlig tilgængelig, jeg havde troet at det var en undergrundskirke, men jeg blev i det hele taget meget klogere på hele turen, men det kommer. Her er et billede af os sammen med bl.a. pastor Mong og hans kone, som står til venstre for Susie. Ved siden af pasor Mong står Ekman Tam, som er leder af Tao Fog Shan Christian Center - en både sjov og meget venlig mand.
Hver kirke og forsamling vi besøgte fik lov til at høre os synge et par sange på kinesisk, og vi præcenterede os hver især og opmuntrede dem, så godt vi kunne. De fleste steder var det første gang, de fik besøg fra Europa, og bare det, at vi kom, opmuntrede dem meget - det var dejligt at se, og vi blev også meget opmuntrede og inspirerede af at besøge dem. Anders og jeg blev spurgt om vi ikke ville bede for en ung mand, der for et par måneder siden var blevet skudt i hovedet af mafiaen og var blevet lam af det - det var en speciel oplevelse:
Herefter kørte vi nogle timer ud på landet for at besøge en landsbyskole, hvor de kort sagt ikke har meget. Her sidder vi og hører lidt om skolen på lærerværelset, hvor taget er utæt.
Her kan du se et af klasseværelserne. Vinduerne er for længst gået i stykker og taget er utæt, så om vinteren er det rigtig koldt.
Det var så underligt at besøge en skole uden børn, så jeg blev glad da vi udenfor mødte nogle af børnene, som løb og legede. De legede som alle andre børn - de ved ikke, de er fattige, det er der ingen, der har fortlt dem, og det er der heller ingen grund til at gøre. De synes det var vildt sjovt at se os:
Efter dette besøg var det meningen at vi skulle besøge endnu en skole endnu længere ude, men vores bil kunne ikke køre det sidste af vejen, men Ekman hoppede sammen med Rimmie bag på en motorcykel og tog ud til skolen, som var endnu mere faldefærdig:
Imens havde vi tid til at nyde den helt fantastiske natur med de smukke rismarker:
Dagen efter besøgte vi en kirke, hvor lederne underviser en flok, der så kan undervise i hver deres landsbyer. De var virkelig søde og var meget opmuntrede af vores besøg:
Så blev det tid til lidt middagsmad, hvor Pastor Wong delte sin livshistorie med os, hvilket var meget spændende. Morgen middag og aften fik vi dim sum, som er 6-7 retter på en plade i midten, der så smart kan dreje rundt. Det ser sådan ud:
En aften spiste vi sammen med lederne af Det Religiøse Bureau, hvor jeg bl.a. fik fornøjelsen af at smage både frøer og grisseører! Desuden blev vi på bedste vis delagtiggjort i den lokale skik, hvor høflighed er ensbetydende med at drikke sine gæster fulde! Lederen ville hele tiden skåle med os, og når man skåler skal man bunde glasset, og det var både øl og risvin (ca. 40% alkohol). Men vi er ikke vikinger for ingenting, så vi blev ikke specielt påvirkede, men vores ven Rimmie skulle bare direkte i seng!
Dagen efter kørte vi de 5 timer tilbage til Nanning, hvor vi gik på det lokale marked og så lidt af hvert, dog ikke hund! Men vores chauffør kom til at køre en hund ned, og ejeren tog den bag på motorcyklen og kunne se frem til hundekød til aftensmaden!
Disse knivmuslinger så rigtig ulækre ud, fordi de var levende!
Efter endnu en nat på hårde madrasser fik vi lidt perspektiv ved at besøge en handikapskole, hvor de sover på bræder med en tynd sivmåtte på, her er det dog børn fra en normal skole, der ligger ved siden af, som nok ikke så tit ser hvide mennesker:
Men de havde samme senge på de førnævnte skolen i Nanning:
Pastor Wong fotalte os om skolen og kirkerne i Guangxi. De har et godt samarbejde med Det Religiøse Bureau, så de har ikke de store problemer, hvis de vil holde et offentligt møde på gaden, skal de have en tilladelse, men de spreder evangeliet ved at tale med dem de møder i toget osv. Vi spurgte lidt til om de får bibler smuglet ind, men de sælger bibler til ca 5 kr. stykket, og de har ikke nogen problemer med at skaffe dem, faktisk tog det sidste team nogle med ud sidste åt til Tao Fong Shan! Her står Pastor Wong foran et kort over Guangxi, de røde og blå stifter er kirker:
Om aftenen fejrede vi mid-autumn festival med de studerende, hvor de sang og dansede for os:
Og vi sang for dem - jeg sang min kaffe-sang, hvis du kender den, og jeg fik lært dem omkvædet!
Bagefter var der nok engelsk-mandarin talende til at vi alle 4 kunne have hver sin tolk og gå rundt og tale med dem. Jeg talte i lang tid med en 50-årig kvinde, der gav mig hele hendes livshistorie, hvordan hendes far var opgivet af lægerne, men kom til at leve 10 år mere, om hvordan hun havde fået fjernet 4 femtedele af hendes lunger pga lungekræft, men ikke mærkede noget til det, og hvordan hun skulle have ordnet nogle meget smertefulde syninger i maven, men ikke mærkede noget som helst, fordi hun bad osv. Det var meget spændende og opmuntrende og de var også meget opmuntrede af vores besøg.
Bagefter var det lidt som at være rockstjerne, for kineserne elsker at få taget billeder sammen ved enhver lejlighed:
Heller ikke i Kina kan pigerne stå for min charme!:
På vores sidste dag var vi ude at se en flot grotte, som de desværre havde fyldt med farvet lys og brugte lang tid på at fortælle opdigtede historier ved hvert stop, så det var ret kedeligt, men der var masser af aber udenfor både i bur:
Og i det fri...
Bare rolig, nu vil jeg lade være med at fortælle mere, det er i øvrigt godt gået, hvis du er nået helt hertil!
Men det bliver nok ikke kortere om 14 dage, for på mandag tager jeg 14 dage til Kina sammen med Anders. Vi tager en uge til Kunming i Yunnan-provinsen og derefter flyver vi til Beijing, hvor vi bl.a. håber på at kunne vandre et par dage på den kinesiske mur. Den 27. tager vi så toget 24 timer til Hong Kong. Så vi ses om 2-3 uger...
fredag den 21. september 2007
På Picnic med Tao Fong Shan
Jeg er lige kommet hjem fra en herlig udflugt med hele personalet på Tao Fong Shan. Vi tog en bus i morges til østkysten til en havneby ved navn Sai Kung. Herfra hoppede vi på en båd der var lejet i dagens anledning, det er iøvrigt noget man gør ofte her i Hong Kong - man samler en gruppe mennesker og lejer en båd sammen, så kan man selv vælge om man vil have det med eller uden mad og drikke.
På båden legede vi en gæt og grimasser leg, hvor alle deltog ivrigt. De var simpelt hen alletiders! De er virkelig gode til fælleslege, til at få alle med og til bare at give den gas og ha´ det sjovt uden at tænke så meget over, hvad andre tænker. Det kunne slet ikke ses eller mærkes hvem der var ledere og hvem der var rengøringskoner.
Der er masser af øer omkring Hong Kong og da legen var ovre, sejlede vi ind til en ø og spiste alt godt fra have på en restaurant. Vi fik blæksprutter, knivmuslinger, kylling, fiskesuppe, stegt fisk, rejer, krapper osv. som du kan se herunder:
Da alle var godt mætte sejlede vi videre og så kom der gang i karaokemaskinen! Det er alle helt tossede med hernede og alle synger og gir den gas. Men på trods af at de havde en helt cdmappe med sange, var der desværre ikke en eneste engelsk sang, så jeg nøjedes med at kigge på og nyde stemningen. Efter nogen tid ladge vi anker ud for en lille øde strand, her er et billede af Anders, der lystigt springer i vandet:
Efter at nogen blev sejlet ind på stranden i den medbragte speedbåd satte jeg mig med et par andre på en bananbåd efter speedbåden! Det var fedt, men det var endnu bedre, da vi senere fik lov til at prøve whaterboardet. Jeg har aldrig prøvet det før, og det lykkedes mig også kun lige at komme op at stå i 10 sekunder, men da de andre prøvede fandt jeg ud, hvordan man gør og sluttede af med at stå indtil de stoppede båden - det var fedt!!!
Herefter satte jeg mig og fiskede, jeg fangede ikke noget, men her kan du se, hvad nogen af de andre fangede:
Klokken halv fire sejlede vi hjem igen. Når jeg er færdig med at skrive, skal jeg pakke min taske, for imorgen tager vi 5 dage ind i Kina til Guangxi provinsen, som ligger i den sydlige del af Kina, altså ikke å kangt herfra.
Vi tager afsted alle fire i teamet plus Rimmie, en ung fyr fra TFSCC, der tager sig af hotelbookinger osv, og Ekman Tam, lederen af TFSCC. Vi skal besøge forskellige kirker og skoler, og vi har øvet os på et par kinesiske sange, som vi skal synge for dem, bl.a. "Syng lovsang hele jorden", hvis du kender den, jeg har den ære af at være bas!
Jeg glæder mig meget, for det er in første rigtige tur ind i Kina, og jeg tror vi får et godt indblik i det lokale og får nogle gode oplevelser.
Egentlig skulle John Lemond, vores amerikanske præst, også med, men han har lige fundet ud af at han har prostatakræft! Han er blevet opereret i dag og skal være på hospitalet i 4 dage. Efterfølgende skal han have oralt kemoterapi, så det er ret spændende, hvordan det kommer til at gå. Han har fortalt det meget stille og roligt, så jeg tager det på samme måde. Men nu jeg er ved det, kan jeg også fortælle at en anden medarbejder på Tao Fong Shan har sygemeldt sig i 2 måneder indtil videre pga. depression, men trods af disse to dårlige nyheder, havde vi alligevel en dejlig dag idag.
Du kan se flere billeder fra vores udflugt mm bl.a. min tur ud i Che Kung templet forleden, på min photobox-side her.
På båden legede vi en gæt og grimasser leg, hvor alle deltog ivrigt. De var simpelt hen alletiders! De er virkelig gode til fælleslege, til at få alle med og til bare at give den gas og ha´ det sjovt uden at tænke så meget over, hvad andre tænker. Det kunne slet ikke ses eller mærkes hvem der var ledere og hvem der var rengøringskoner.
Der er masser af øer omkring Hong Kong og da legen var ovre, sejlede vi ind til en ø og spiste alt godt fra have på en restaurant. Vi fik blæksprutter, knivmuslinger, kylling, fiskesuppe, stegt fisk, rejer, krapper osv. som du kan se herunder:
Da alle var godt mætte sejlede vi videre og så kom der gang i karaokemaskinen! Det er alle helt tossede med hernede og alle synger og gir den gas. Men på trods af at de havde en helt cdmappe med sange, var der desværre ikke en eneste engelsk sang, så jeg nøjedes med at kigge på og nyde stemningen. Efter nogen tid ladge vi anker ud for en lille øde strand, her er et billede af Anders, der lystigt springer i vandet:
Efter at nogen blev sejlet ind på stranden i den medbragte speedbåd satte jeg mig med et par andre på en bananbåd efter speedbåden! Det var fedt, men det var endnu bedre, da vi senere fik lov til at prøve whaterboardet. Jeg har aldrig prøvet det før, og det lykkedes mig også kun lige at komme op at stå i 10 sekunder, men da de andre prøvede fandt jeg ud, hvordan man gør og sluttede af med at stå indtil de stoppede båden - det var fedt!!!
Herefter satte jeg mig og fiskede, jeg fangede ikke noget, men her kan du se, hvad nogen af de andre fangede:
Klokken halv fire sejlede vi hjem igen. Når jeg er færdig med at skrive, skal jeg pakke min taske, for imorgen tager vi 5 dage ind i Kina til Guangxi provinsen, som ligger i den sydlige del af Kina, altså ikke å kangt herfra.
Vi tager afsted alle fire i teamet plus Rimmie, en ung fyr fra TFSCC, der tager sig af hotelbookinger osv, og Ekman Tam, lederen af TFSCC. Vi skal besøge forskellige kirker og skoler, og vi har øvet os på et par kinesiske sange, som vi skal synge for dem, bl.a. "Syng lovsang hele jorden", hvis du kender den, jeg har den ære af at være bas!
Jeg glæder mig meget, for det er in første rigtige tur ind i Kina, og jeg tror vi får et godt indblik i det lokale og får nogle gode oplevelser.
Egentlig skulle John Lemond, vores amerikanske præst, også med, men han har lige fundet ud af at han har prostatakræft! Han er blevet opereret i dag og skal være på hospitalet i 4 dage. Efterfølgende skal han have oralt kemoterapi, så det er ret spændende, hvordan det kommer til at gå. Han har fortalt det meget stille og roligt, så jeg tager det på samme måde. Men nu jeg er ved det, kan jeg også fortælle at en anden medarbejder på Tao Fong Shan har sygemeldt sig i 2 måneder indtil videre pga. depression, men trods af disse to dårlige nyheder, havde vi alligevel en dejlig dag idag.
Du kan se flere billeder fra vores udflugt mm bl.a. min tur ud i Che Kung templet forleden, på min photobox-side her.
mandag den 10. september 2007
På med vanten!
Selvom det stadig er varmt hernede, har jeg lige taget den berømte vante på, for nu har jeg begravet mig selv i stilhedens larm alt for længe!
Før jeg for alvor går i gang, vil jeg gerne rette en tak til Ben, Søs og "Anonym" for at give mig den motivation jeg havde brug for til vantapåtagningen - uden jer var dette indlæg ikke blevet til noget!
Jeg har valgt at lave ét langt come-back-indlæg. Det første jeg har lyst til at dele med dig er et fantastisk billede taget af mig oppe på "The Peak", som er en udsigtsplatform på Hong Kong Island. Den høje bygning ud for mit venstre øre er med sine 88 etager den højeste bygning i Hong Kong.
På det næste billede står jeg ved siden af pagoden ved "10.000 Buddhas temple", som ligger et kvarters gang fra Ascension House. Jeg har ikke talt efter, men det skal nok passe at der er op imod 10.000 statuer af Buddha på stedet!
Her har jeg valgt at tage den før omtalte højeste bygning i min hule hånd! Bygningen hedder iøvrigt IFC 2 - International Finance Center 2, IFC 1 er kun halvt så høj.
På det følgende har jeg været så rar og flink at udpege Bank of China for dig:
Om lørdagen tager vi på Outings (Udflugter). Her er et billede af Hedi og mig, hvor vi spiser frokost på en outing til Stanley Beach på sydsiden af Hong Kong Island. Hedi har boet hos os i lang tid, for hun venter på at kunne tage til Skotland for at studere videre.
I tirsdags var vi et smut over grænsen til Kina for at få vores visa sat i passet og når vi nu alligevl var der, valgte vi at betale de 20 kr. det kostede at få både manicure og pedicure!
Det er David og Susie der sidder til venstre for mig og på min højre side sidder vores kære amerikanske pastor, John Lemond.
Det sidste billede jeg har valgt at bringe er fra en restauranttur i fredags. Simon Pang, som jeg har mødt i en kirke hernede, inviterede på due, så Anders og jeg joinede ham. Due smager rigtig godt, og det samme gør struds, som vi også fik lov til at smage, det var alt i alt et yderst delikat måltid mad.
Ellers kan jeg fortælle at jeg i morges overgik mig selv ved at stå op kl. 6 for at løbe ned til den lokale svømmehal! Da jeg kom derned var der en masse pensionerede kinesere, der ventede på at svømmehallen skulle ådne. Da den endelig åbnede var det som at stå i kø til en koncert, for pensionisterne kravlede under porten, før den var gået op. Selvom jeg allerede havde badebukserne på da jeg kom og var ret hurtigt igennem omklædningsrummet, var bassinerne allerede fyldt op da jeg kom! Men der var på trods af alt plads til mig...
I eftermiddag har jeg tænkt mig at leje en cykel for at se mig lidt omkring, nu er det oså 2 måneder siden jeg sidst har siddet på sådan en, så det skal blive godt.
Hvis du har lyst til at se flere billeder kan du gå ind på min Photobox-side her.
Før jeg for alvor går i gang, vil jeg gerne rette en tak til Ben, Søs og "Anonym" for at give mig den motivation jeg havde brug for til vantapåtagningen - uden jer var dette indlæg ikke blevet til noget!
Jeg har valgt at lave ét langt come-back-indlæg. Det første jeg har lyst til at dele med dig er et fantastisk billede taget af mig oppe på "The Peak", som er en udsigtsplatform på Hong Kong Island. Den høje bygning ud for mit venstre øre er med sine 88 etager den højeste bygning i Hong Kong.
På det næste billede står jeg ved siden af pagoden ved "10.000 Buddhas temple", som ligger et kvarters gang fra Ascension House. Jeg har ikke talt efter, men det skal nok passe at der er op imod 10.000 statuer af Buddha på stedet!
Her har jeg valgt at tage den før omtalte højeste bygning i min hule hånd! Bygningen hedder iøvrigt IFC 2 - International Finance Center 2, IFC 1 er kun halvt så høj.
På det følgende har jeg været så rar og flink at udpege Bank of China for dig:
Om lørdagen tager vi på Outings (Udflugter). Her er et billede af Hedi og mig, hvor vi spiser frokost på en outing til Stanley Beach på sydsiden af Hong Kong Island. Hedi har boet hos os i lang tid, for hun venter på at kunne tage til Skotland for at studere videre.
I tirsdags var vi et smut over grænsen til Kina for at få vores visa sat i passet og når vi nu alligevl var der, valgte vi at betale de 20 kr. det kostede at få både manicure og pedicure!
Det er David og Susie der sidder til venstre for mig og på min højre side sidder vores kære amerikanske pastor, John Lemond.
Det sidste billede jeg har valgt at bringe er fra en restauranttur i fredags. Simon Pang, som jeg har mødt i en kirke hernede, inviterede på due, så Anders og jeg joinede ham. Due smager rigtig godt, og det samme gør struds, som vi også fik lov til at smage, det var alt i alt et yderst delikat måltid mad.
Ellers kan jeg fortælle at jeg i morges overgik mig selv ved at stå op kl. 6 for at løbe ned til den lokale svømmehal! Da jeg kom derned var der en masse pensionerede kinesere, der ventede på at svømmehallen skulle ådne. Da den endelig åbnede var det som at stå i kø til en koncert, for pensionisterne kravlede under porten, før den var gået op. Selvom jeg allerede havde badebukserne på da jeg kom og var ret hurtigt igennem omklædningsrummet, var bassinerne allerede fyldt op da jeg kom! Men der var på trods af alt plads til mig...
I eftermiddag har jeg tænkt mig at leje en cykel for at se mig lidt omkring, nu er det oså 2 måneder siden jeg sidst har siddet på sådan en, så det skal blive godt.
Hvis du har lyst til at se flere billeder kan du gå ind på min Photobox-side her.
tirsdag den 14. august 2007
torsdag den 2. august 2007
So sorry!
Jeg har netop fundet ud af, at Hong Kong marathon ikke finder sted 4. marts 2008 (det undrede mig også at det var en tirsdag). Det er den gamle dato de har til at stå! Dette års marathon var nemlig 4. marts... Hvis ikke jeg tager helt fejl, så er marathon løbet 2008 søndag den 24. februar, og jeg står selvfølgelig stadig ved min invitation.
Allerede i dag var jeg ude at lufte benene igen langs floden, for nu skal jeg igang, ellers har jeg gået og været øm i går og i dag til ingen verdens nyttte!
Allerede i dag var jeg ude at lufte benene igen langs floden, for nu skal jeg igang, ellers har jeg gået og været øm i går og i dag til ingen verdens nyttte!
onsdag den 1. august 2007
Man må spare, hvor man spare kan...
Ja, så kom dagen, hvor der skulle kredses lidt om hende (Maja), der trods alt giver mig mest udelt opmærksomhed:
Som mange nok ved, kan man næsten ikke spytte i Hong Kong uden at ramme en computer/kamera/mp3-afspiller-butik, men det er ikke alle steder lige billigt. Mange steder er det nærmest danske priser, men der findes 4 - 5 computercentre, hvor man i gennemsnittet sparer ca 25 % i forhold til Danmark. Idag tog jeg toget sammen med Maja og Anders til shim Shui Po, hvor Golden Computer Center er at finde. Her opgraderede jeg Maja fra 1 til 2 GB RAM, dette køb havde jeg helt sikkert ikke gjort hos Apple, for der koster det 2.640 kr! Men her gjorde jeg købet for kun 542 kr!!! Jeg sparede altså 2.098 kr, hvilket er en besparelse på ca. 80 % - som vestjyde ryger det helt op og får beskrivelsen: Det er slet æ så ring´ endda!
Som mange nok ved, kan man næsten ikke spytte i Hong Kong uden at ramme en computer/kamera/mp3-afspiller-butik, men det er ikke alle steder lige billigt. Mange steder er det nærmest danske priser, men der findes 4 - 5 computercentre, hvor man i gennemsnittet sparer ca 25 % i forhold til Danmark. Idag tog jeg toget sammen med Maja og Anders til shim Shui Po, hvor Golden Computer Center er at finde. Her opgraderede jeg Maja fra 1 til 2 GB RAM, dette køb havde jeg helt sikkert ikke gjort hos Apple, for der koster det 2.640 kr! Men her gjorde jeg købet for kun 542 kr!!! Jeg sparede altså 2.098 kr, hvilket er en besparelse på ca. 80 % - som vestjyde ryger det helt op og får beskrivelsen: Det er slet æ så ring´ endda!
tirsdag den 31. juli 2007
Hong Kong Marathon - Here I come!
Jeps, så kom dagen, hvor jeg fik luftet mine løbesko i det asiatiske. Det blev til ca. 7 km og en dehydrering på et par liter! Jeg løb samen med David ned langs floden i Sha Tin (det hedder den bydel, jeg bor i), det var et godt sted at løbe, for floden bliver brugt til at træne roning og der er derfor skrevet antal meter på siden af floden for hver 250 meter.
Det er første gang jeg løber i lidt over en måned, og det taget i betragtning, gik det faktisk ret godt, men jeg var tæt på at svede blod (læs: jeg var meget tørstig!), da vi var færdige nede ved floden, så den sidste kilometer op af bjerget og hjem tog jeg på en halv time!
Det er så nu jeg endnu engang vil kundgøre min omverden (dig) om endnu engang at have (falske) intentioner om at løbe de berømte 42.195 meter, denne gang i Hong Kong den 4. marts 2008 (Jens, jeg regner med du kommer!). Jeg løb jo, som nogen sikkert ved næsten Copenhagen Marathon i år, men lige ved og næsten får ikke bugt med pesten, som vi jo alle ved!
Sidder du og føler rastløsheden brede sig ud i dine ben, er du selvfølgelig også velkommen til at forsøge at følge med mig denne tirsdag, og ring eller skriv endelig i god tid, så reder jeg lige en seng op til dig på Ascension House (er du så heldig at være et af mine bekendtskaber, ja så kan jeg friste dig med intet mindre end 40 % rabbat på dette skønne sted).
Det er første gang jeg løber i lidt over en måned, og det taget i betragtning, gik det faktisk ret godt, men jeg var tæt på at svede blod (læs: jeg var meget tørstig!), da vi var færdige nede ved floden, så den sidste kilometer op af bjerget og hjem tog jeg på en halv time!
Det er så nu jeg endnu engang vil kundgøre min omverden (dig) om endnu engang at have (falske) intentioner om at løbe de berømte 42.195 meter, denne gang i Hong Kong den 4. marts 2008 (Jens, jeg regner med du kommer!). Jeg løb jo, som nogen sikkert ved næsten Copenhagen Marathon i år, men lige ved og næsten får ikke bugt med pesten, som vi jo alle ved!
Sidder du og føler rastløsheden brede sig ud i dine ben, er du selvfølgelig også velkommen til at forsøge at følge med mig denne tirsdag, og ring eller skriv endelig i god tid, så reder jeg lige en seng op til dig på Ascension House (er du så heldig at være et af mine bekendtskaber, ja så kan jeg friste dig med intet mindre end 40 % rabbat på dette skønne sted).
The answer is blowing in the wind!
Ja du ka´ tro vi fik nåd fra ø håend i daw! David og jeg arbejdede sammen og efter at have sovet over mig pga. af strømsvigt (jeg kom ikke op til morgenmeditationen, som jeg elles stod for!), morgenmad og oprednig af senge, gik jeg op på TFS (Tao Fong Shan) med pap og papir, som de får penge for at give til genbrug, men det var selvfølgelig ikke kun derfor, jeg gik derop. Den egentlige grund til at jeg netop i dag valgte at bevæge mig udenfor i de 30 luftfugtige grader, der i disse dage hærger denne del af verden, var for at låne denne menneskehedens stolthed:
Den er ganske vidst lidt mere hærget, den jeg fik fingre i, men ikke desto mindre fik den mig til fuldstændig at ignorere vejrets fugtige forsøg på at få min opmærksomhed. Jeg blæste stierne uden for huset rene for sten og blade, den samme tur fik taget, da jeg modigt klatrede op af vores rådne trappestige (et par af trinene er knækket mens jeg stod på dem!). Men vejret VILLE have min opmærksomhed, hvilket det fik, da jeg næsten ikke kunne se bjergene overfor pga. af tætte regnskyer. 30 sekunder efter kom der lyn og tordenskrald (fedt!) og 2 minutter efter regnede det med så store bogstaver at jeg blev nødt til at afblæse (HA HA! fik du den!) resten af arbejdet.
PS: Overvejer du bare en anelse at kommentere på dette eller andre indlæg, så vær denne sølle anelse nådig, forstød den ikke fra dit sind, men tag den til dig, som var den dit eget barn. Lad denne svage anelse opleve, at den blev skabt med et formål, hjælp den til at realisere sig selv, før den ud i livet!
(Læs: Skriv en kommentar, så er du sød!)
Den er ganske vidst lidt mere hærget, den jeg fik fingre i, men ikke desto mindre fik den mig til fuldstændig at ignorere vejrets fugtige forsøg på at få min opmærksomhed. Jeg blæste stierne uden for huset rene for sten og blade, den samme tur fik taget, da jeg modigt klatrede op af vores rådne trappestige (et par af trinene er knækket mens jeg stod på dem!). Men vejret VILLE have min opmærksomhed, hvilket det fik, da jeg næsten ikke kunne se bjergene overfor pga. af tætte regnskyer. 30 sekunder efter kom der lyn og tordenskrald (fedt!) og 2 minutter efter regnede det med så store bogstaver at jeg blev nødt til at afblæse (HA HA! fik du den!) resten af arbejdet.
PS: Overvejer du bare en anelse at kommentere på dette eller andre indlæg, så vær denne sølle anelse nådig, forstød den ikke fra dit sind, men tag den til dig, som var den dit eget barn. Lad denne svage anelse opleve, at den blev skabt med et formål, hjælp den til at realisere sig selv, før den ud i livet!
(Læs: Skriv en kommentar, så er du sød!)
fredag den 27. juli 2007
Living on a mountain in a jungle...
Ak ak!.... Jeg havde egentlig intentioner om at levere indholdsrige, velformulerede, velinformerende og fyldestgørende indlæg på denne blog, men ak! - Her sidder jeg en fredag eftermiddag med hovedpine, en lille sult i maven og et værelse der egentlig skulle have sit tredje lag maling nu! Disse tre ting udgør altså den vippe hvorfra jeg springer ud i andet indlæg på denne blog. Absolut ikke det bedste udgangspunkt, men hvor der handles - der spildes! (Eller hvor der er spildt - der har jeg handlet!!!)
Nå, men nu er jeg her, og nu er jeg trods alt igang...
Vi har nu arbejdet ca. 2 uger og det går rigtig godt! Jeg har lavet os en arbejdsplan der giver os fri ca. hver anden weekend + 2 sammenhængende dage om ugen, og denne weekend har jeg fri.
Ellers kan jeg fortælle at vi har haft besøg af en del aber! De finder det åbenbart morsomt at hamre på vores tag tidligt om morgenen, første gang vi hørte det, troede vi det var torden! Men så gik vi ud og fandt ud af, at de forståeligt nok synes om de frugter, der er i træet lige uden for vores dør. Og den anden morgen blev David jagtet af en forholdsvis stor abe, fordi den kunne se at han gik med nadverbrød til morgengudstjenesten! Forleden gik jeg ud og filmede dem midt i deres frokost:
Der skulle også være rimelig store giftige slanger, der af og til krydser stierne, men ingen af os har været heldige at støde på dem endnu. Ellers har vi masser af gekkoer inde i huset, Det er en øgleart, der har en milliard hår på hver fod og derfor kan klatre på alt undtagen teflon selvfølgelig! De er 5-10 centimeter lange og er nyttige fordi de spiser myg, men de skider ned i vores tastatur, og overrasker os af og til ved at sidde i håndvasken eller i det tøj, der ligger på sofaen! Sådan ser de ud de små søde væsener:
De er mig lidt alien-agtige med deres fiskeøjne og klamme hud (jep jeg har efterhånden haft et par stykker mellem fingrende, men man skal passe på, når man jagter dem, for får man kun fat i halen, ryger den bare af, og så står man der med en sprællende hale mellem fingrende, som i øvrigt først mister sprælleiveren efter nogen tid!)
Vi handler ind 2 gange om ugen, hvor vi 2 mand stærk fylder en vandrerygsæk hver med mad, og det, der kan holde sig, får vi leveret dagen efter, men vi skal stadig ned ad godt 200 meter trapper for at hente det.
Alt dette giver en god følelse af at vi bor i junglen, hvilket er ret sjovt når man efter kun 20 minutters slentren står i Sha Tins nye store shopping center! Desuden er det rart at bo et sted, hvor man kan se stjernerne om aftenen, og så er vores view, da slet heller ikke tosset:
Nå, nu vil jeg se et Southpark afsnit...
Nå, men nu er jeg her, og nu er jeg trods alt igang...
Vi har nu arbejdet ca. 2 uger og det går rigtig godt! Jeg har lavet os en arbejdsplan der giver os fri ca. hver anden weekend + 2 sammenhængende dage om ugen, og denne weekend har jeg fri.
Ellers kan jeg fortælle at vi har haft besøg af en del aber! De finder det åbenbart morsomt at hamre på vores tag tidligt om morgenen, første gang vi hørte det, troede vi det var torden! Men så gik vi ud og fandt ud af, at de forståeligt nok synes om de frugter, der er i træet lige uden for vores dør. Og den anden morgen blev David jagtet af en forholdsvis stor abe, fordi den kunne se at han gik med nadverbrød til morgengudstjenesten! Forleden gik jeg ud og filmede dem midt i deres frokost:
Der skulle også være rimelig store giftige slanger, der af og til krydser stierne, men ingen af os har været heldige at støde på dem endnu. Ellers har vi masser af gekkoer inde i huset, Det er en øgleart, der har en milliard hår på hver fod og derfor kan klatre på alt undtagen teflon selvfølgelig! De er 5-10 centimeter lange og er nyttige fordi de spiser myg, men de skider ned i vores tastatur, og overrasker os af og til ved at sidde i håndvasken eller i det tøj, der ligger på sofaen! Sådan ser de ud de små søde væsener:
De er mig lidt alien-agtige med deres fiskeøjne og klamme hud (jep jeg har efterhånden haft et par stykker mellem fingrende, men man skal passe på, når man jagter dem, for får man kun fat i halen, ryger den bare af, og så står man der med en sprællende hale mellem fingrende, som i øvrigt først mister sprælleiveren efter nogen tid!)
Vi handler ind 2 gange om ugen, hvor vi 2 mand stærk fylder en vandrerygsæk hver med mad, og det, der kan holde sig, får vi leveret dagen efter, men vi skal stadig ned ad godt 200 meter trapper for at hente det.
Alt dette giver en god følelse af at vi bor i junglen, hvilket er ret sjovt når man efter kun 20 minutters slentren står i Sha Tins nye store shopping center! Desuden er det rart at bo et sted, hvor man kan se stjernerne om aftenen, og så er vores view, da slet heller ikke tosset:
Nå, nu vil jeg se et Southpark afsnit...
onsdag den 18. juli 2007
Første arbejdsdag - første indlæg!
I tirsdags ankom jeg til Hong Kong sammen med David, Susie og Anders Juul. Vi blev taget godt imod af det gamle team fra Ascension House: Marianne, Anders Hansen, Christina og Mathias. De har i løbet af ugen sat os ind i arbejdet her i huset, præcenteret os for personalet på Tao Fong Shan (udtales Dao Fong Shan hernede!) og vist noget af Hong Kong.
Vi var allesammen ret trætte pga jetlag og det blev kun til en halv times søvn i flyet for mit vedkommende, bl.a. grundet denne film, der med sin platte humor var perfekt timet efter 7 timers flyvetur hvor Anders og jeg overloadede med enrgi var på nippet til at lege "tag fat" rundt i flyet. Vi blev heller ikke mindre trætte af alle de mange informationer, nye mennesker, varmt fugtigt vejr osv., men trods alle modhagerne sidder jeg nu på min første arbedsdag og hygger mig med Anders. De 6 gæster der i øjeblikket bor her er sendt ud i den store vide verden med fyldte maver, og i aften kan de komme og få boller i karry - de heldige asener!
Nå, men jeg vil forsøge at holde jer nogenlunde opdaterede i løbet af året, og da dette er en blog, vil der måske også dukke lidt andet op af og til, men sæt ikke dine forventinger for højt, for det er generelt en dum ide!
I næste indlæg kan i måske være heldige at se nogle billeder, men jeg har ikke gidet ligge dem ind på Maja (læs: min Mac) endnu, og jeg har egentig heller ikke taget så mange billeder endnu.
Der er selvfølgelig meget mere at fortælle, men du har jo ting, du skal have lavet og hvis ikke, så har jeg et forslag til lidt tidsfordriv...
我看见您... (læs: vi ses!)
Vi var allesammen ret trætte pga jetlag og det blev kun til en halv times søvn i flyet for mit vedkommende, bl.a. grundet denne film, der med sin platte humor var perfekt timet efter 7 timers flyvetur hvor Anders og jeg overloadede med enrgi var på nippet til at lege "tag fat" rundt i flyet. Vi blev heller ikke mindre trætte af alle de mange informationer, nye mennesker, varmt fugtigt vejr osv., men trods alle modhagerne sidder jeg nu på min første arbedsdag og hygger mig med Anders. De 6 gæster der i øjeblikket bor her er sendt ud i den store vide verden med fyldte maver, og i aften kan de komme og få boller i karry - de heldige asener!
Nå, men jeg vil forsøge at holde jer nogenlunde opdaterede i løbet af året, og da dette er en blog, vil der måske også dukke lidt andet op af og til, men sæt ikke dine forventinger for højt, for det er generelt en dum ide!
I næste indlæg kan i måske være heldige at se nogle billeder, men jeg har ikke gidet ligge dem ind på Maja (læs: min Mac) endnu, og jeg har egentig heller ikke taget så mange billeder endnu.
Der er selvfølgelig meget mere at fortælle, men du har jo ting, du skal have lavet og hvis ikke, så har jeg et forslag til lidt tidsfordriv...
我看见您... (læs: vi ses!)
Abonner på:
Opslag (Atom)