tirsdag den 31. juli 2007

Hong Kong Marathon - Here I come!

Jeps, så kom dagen, hvor jeg fik luftet mine løbesko i det asiatiske. Det blev til ca. 7 km og en dehydrering på et par liter! Jeg løb samen med David ned langs floden i Sha Tin (det hedder den bydel, jeg bor i), det var et godt sted at løbe, for floden bliver brugt til at træne roning og der er derfor skrevet antal meter på siden af floden for hver 250 meter.
Det er første gang jeg løber i lidt over en måned, og det taget i betragtning, gik det faktisk ret godt, men jeg var tæt på at svede blod (læs: jeg var meget tørstig!), da vi var færdige nede ved floden, så den sidste kilometer op af bjerget og hjem tog jeg på en halv time!
Det er så nu jeg endnu engang vil kundgøre min omverden (dig) om endnu engang at have (falske) intentioner om at løbe de berømte 42.195 meter, denne gang i Hong Kong den 4. marts 2008 (Jens, jeg regner med du kommer!). Jeg løb jo, som nogen sikkert ved næsten Copenhagen Marathon i år, men lige ved og næsten får ikke bugt med pesten, som vi jo alle ved!
Sidder du og føler rastløsheden brede sig ud i dine ben, er du selvfølgelig også velkommen til at forsøge at følge med mig denne tirsdag, og ring eller skriv endelig i god tid, så reder jeg lige en seng op til dig på Ascension House (er du så heldig at være et af mine bekendtskaber, ja så kan jeg friste dig med intet mindre end 40 % rabbat på dette skønne sted).

The answer is blowing in the wind!

Ja du ka´ tro vi fik nåd fra ø håend i daw! David og jeg arbejdede sammen og efter at have sovet over mig pga. af strømsvigt (jeg kom ikke op til morgenmeditationen, som jeg elles stod for!), morgenmad og oprednig af senge, gik jeg op på TFS (Tao Fong Shan) med pap og papir, som de får penge for at give til genbrug, men det var selvfølgelig ikke kun derfor, jeg gik derop. Den egentlige grund til at jeg netop i dag valgte at bevæge mig udenfor i de 30 luftfugtige grader, der i disse dage hærger denne del af verden, var for at låne denne menneskehedens stolthed:



Den er ganske vidst lidt mere hærget, den jeg fik fingre i, men ikke desto mindre fik den mig til fuldstændig at ignorere vejrets fugtige forsøg på at få min opmærksomhed. Jeg blæste stierne uden for huset rene for sten og blade, den samme tur fik taget, da jeg modigt klatrede op af vores rådne trappestige (et par af trinene er knækket mens jeg stod på dem!). Men vejret VILLE have min opmærksomhed, hvilket det fik, da jeg næsten ikke kunne se bjergene overfor pga. af tætte regnskyer. 30 sekunder efter kom der lyn og tordenskrald (fedt!) og 2 minutter efter regnede det med så store bogstaver at jeg blev nødt til at afblæse (HA HA! fik du den!) resten af arbejdet.

PS: Overvejer du bare en anelse at kommentere på dette eller andre indlæg, så vær denne sølle anelse nådig, forstød den ikke fra dit sind, men tag den til dig, som var den dit eget barn. Lad denne svage anelse opleve, at den blev skabt med et formål, hjælp den til at realisere sig selv, før den ud i livet!
(Læs: Skriv en kommentar, så er du sød!)

fredag den 27. juli 2007

Living on a mountain in a jungle...

Ak ak!.... Jeg havde egentlig intentioner om at levere indholdsrige, velformulerede, velinformerende og fyldestgørende indlæg på denne blog, men ak! - Her sidder jeg en fredag eftermiddag med hovedpine, en lille sult i maven og et værelse der egentlig skulle have sit tredje lag maling nu! Disse tre ting udgør altså den vippe hvorfra jeg springer ud i andet indlæg på denne blog. Absolut ikke det bedste udgangspunkt, men hvor der handles - der spildes! (Eller hvor der er spildt - der har jeg handlet!!!)
Nå, men nu er jeg her, og nu er jeg trods alt igang...

Vi har nu arbejdet ca. 2 uger og det går rigtig godt! Jeg har lavet os en arbejdsplan der giver os fri ca. hver anden weekend + 2 sammenhængende dage om ugen, og denne weekend har jeg fri.
Ellers kan jeg fortælle at vi har haft besøg af en del aber! De finder det åbenbart morsomt at hamre på vores tag tidligt om morgenen, første gang vi hørte det, troede vi det var torden! Men så gik vi ud og fandt ud af, at de forståeligt nok synes om de frugter, der er i træet lige uden for vores dør. Og den anden morgen blev David jagtet af en forholdsvis stor abe, fordi den kunne se at han gik med nadverbrød til morgengudstjenesten! Forleden gik jeg ud og filmede dem midt i deres frokost:



Der skulle også være rimelig store giftige slanger, der af og til krydser stierne, men ingen af os har været heldige at støde på dem endnu. Ellers har vi masser af gekkoer inde i huset, Det er en øgleart, der har en milliard hår på hver fod og derfor kan klatre på alt undtagen teflon selvfølgelig! De er 5-10 centimeter lange og er nyttige fordi de spiser myg, men de skider ned i vores tastatur, og overrasker os af og til ved at sidde i håndvasken eller i det tøj, der ligger på sofaen! Sådan ser de ud de små søde væsener:



De er mig lidt alien-agtige med deres fiskeøjne og klamme hud (jep jeg har efterhånden haft et par stykker mellem fingrende, men man skal passe på, når man jagter dem, for får man kun fat i halen, ryger den bare af, og så står man der med en sprællende hale mellem fingrende, som i øvrigt først mister sprælleiveren efter nogen tid!)

Vi handler ind 2 gange om ugen, hvor vi 2 mand stærk fylder en vandrerygsæk hver med mad, og det, der kan holde sig, får vi leveret dagen efter, men vi skal stadig ned ad godt 200 meter trapper for at hente det.

Alt dette giver en god følelse af at vi bor i junglen, hvilket er ret sjovt når man efter kun 20 minutters slentren står i Sha Tins nye store shopping center! Desuden er det rart at bo et sted, hvor man kan se stjernerne om aftenen, og så er vores view, da slet heller ikke tosset:



Nå, nu vil jeg se et Southpark afsnit...

onsdag den 18. juli 2007

Første arbejdsdag - første indlæg!

I tirsdags ankom jeg til Hong Kong sammen med David, Susie og Anders Juul. Vi blev taget godt imod af det gamle team fra Ascension House: Marianne, Anders Hansen, Christina og Mathias. De har i løbet af ugen sat os ind i arbejdet her i huset, præcenteret os for personalet på Tao Fong Shan (udtales Dao Fong Shan hernede!) og vist noget af Hong Kong.
Vi var allesammen ret trætte pga jetlag og det blev kun til en halv times søvn i flyet for mit vedkommende, bl.a. grundet denne film, der med sin platte humor var perfekt timet efter 7 timers flyvetur hvor Anders og jeg overloadede med enrgi var på nippet til at lege "tag fat" rundt i flyet. Vi blev heller ikke mindre trætte af alle de mange informationer, nye mennesker, varmt fugtigt vejr osv., men trods alle modhagerne sidder jeg nu på min første arbedsdag og hygger mig med Anders. De 6 gæster der i øjeblikket bor her er sendt ud i den store vide verden med fyldte maver, og i aften kan de komme og få boller i karry - de heldige asener!

Nå, men jeg vil forsøge at holde jer nogenlunde opdaterede i løbet af året, og da dette er en blog, vil der måske også dukke lidt andet op af og til, men sæt ikke dine forventinger for højt, for det er generelt en dum ide!

I næste indlæg kan i måske være heldige at se nogle billeder, men jeg har ikke gidet ligge dem ind på Maja (læs: min Mac) endnu, og jeg har egentig heller ikke taget så mange billeder endnu.

Der er selvfølgelig meget mere at fortælle, men du har jo ting, du skal have lavet og hvis ikke, så har jeg et forslag til lidt tidsfordriv...

我看见您... (læs: vi ses!)