29 billeder...

Da Kuala Lumpur er udstyret med langt hurtigere internet, end det jeg maatte lide under i Indonesien, har jeg hermed kunnet uploade en maengde billeder, det foerhen ikke var mig muligt.
Billederne er indlagt i kronologisk orden, og jeg har begraenset mig til at give hvert en kort overskrift.

I Puwarkarta lidt uden for Jakarta sov jeg hos Yusuf og hans hoejgravide kone:


Jeg blaffede op langs Sumatras vestkyst. Her ses den smukke morgen efter en lang nats hulafvigelser:


I Sungai Penuh ikke saa langt fra Bjerget, Kerinci, boede jeg hos Yan, som med sin Honda motorcykel er medlem af en Hondaklub. I denne moedes de hver loerdag aften, hvilket det var, netop da jeg besoegte ham:


Formanden for klubben gjorde mig til aeresmedlem, idet jeg fik overrakt klubbens klistermaerke:


Den smukke Kerincidal med kaneltraeer og tebuske:


En fantastisk morgen ved De 7 Bjerges Soe:


Hvid morgenmad:


Min guide hidkalder den udhulede traestammes ejer, der hjalp os over soen:


Et yderst behageligt stykke roning:


Paa tilbagevejen hilste jeg paa fyren her:


Hjemme hos Yan igen fik jeg morgenmad med blomterchips:


Fra Padang maatte jeg opholde mig til soes i 20 timer, foer jeg stod af, klar til jungletrekking paa Siberut:


Hos de smaa familier inde i junglen saa jeg hvordan de tilbereder sago, som kort fortalt er palmeindmad, der bliver stegt i ejne blade:


Ca. en gang om maaneden gaar manden paa jagt med bue og pil. Her haenger et par af hans fine trofaeer fra aber og kaempe flagermus:


Min guide, Kornelius, til hoejre og Bombom til venstre, der er indehaver af et smukt vandfald:


Et rigtigt tusindben:


Her er Kornelius vokset op, absolut det smukkeste sted jeg boede:


Morgen set fra hytten:


Mig og det meste af familien:


Kakao:


Kornelius` soen har faaet hjaelp fra Unesco:


En af de mange orangutanger jeg var heldig at moede i junglen nord for Medan:


Laekre forfriskninger i junglen:


2 Kaempe monitor lizards noed godt af vore kyllingerester:


Paa udkig efter de store hornbill fugle:


Jeg fandt en grotte paa egen haand og havde vidst lidt for meget tid! Hvis du kigger godt efter kan du se min egen version af Gollum:


The Grand Mosque i Medan:


De 415 meter hoeje Petronas Twin Towers i Kuala Lumpur:

The missing links:

Kender du det?

Kender du det med just at have overstaaet en 12 timers gyngende svedig sejltur for kort efter at begynde en 15 timers bustur, du med tiden finder ud af faktisk er paa 27 timer? Og kender du det med at komme til at vaere lidt for eksperimenterende med den lokale snack, saa du i 4 af de 27 timer haenger ud af vinduet paa bussen med mavevrangen ud? Og kender du det med at vaagne op efter endelig at have faaet lidt soevn paa turen blot for at erkende at din mobiltelefon er blevet stjaalet?
Ok, det kender du godt!
Men kender du saa det med at tage i biografen hvor du selvfoelgelig kommer 5 minutter foer filmen starter fordi du elsker trailers, men finder ud af at filmen er blevet startet 10 minutter foer!? det kender du ik`! - Det skal du vaere glad for, for det er vanvittig irriterende og oedelaegger hele filmoplevelsen! Men saadan er det vel, naar man rejser: Man maa af og til give slip paa lidt af sin vante magelighed!

Desvaerre kan jeg ikke overfoere billeder pga af manglende software paa denne computer, men se positivt paa det: Det er en god mulighed for at faa traenet din fantasi lidt, for du kan i stedet forestille dig folgende billeder:

Her staar jeg smilende ved siden af en lille halvnoegen mand. Han er shaman (medicinmand) i Siberuts jungle, og som de fleste her, er han smukt tatoveret paa det meste af sin krop, for som han siger: "Naar vi doer kan vi intet tage med os af de ting vi har, men kun kroppen, faar vi med og dermed ogsaa vore tatoveringer."

Her staar jeg smilende ved siden af mit selvbankede lange stykke bark, der naar det er blevet toert, skal udgoere min egen junglelinnedbeklaedning. (Jeg staar i en stadig beklagelig bleg overkrop, men hernede er det altsaa det optimale look!=>)

Og her er jeg taget ud i en ny jungle,nemlig i Bukit Lawang nord for Medan. Jeg staar og giver thumps up lige ved siden af en 7-aarig orangutang, der haenger og goer det orangutanger goer bedst: chiller!

Det var det for nu, naeste gang jeg er paa nettet, kan jeg maaske faa smidt de billederne paa!

Noejes er ikke noget daarligt ord!

Du maa i dette indlaeg noejes med mine ord, for jeg har efterladt ledninger og andet overfloedigt hjemme hos en fyr jeg moedte i en bus i Jakarta`s kaerestes faetter - ja man kan komme langt med de rigtige forbindelser!
Det blev desvaerre ikke til nogen euforisk vulkanbestigning i denne omgang, da Gunung Kerinci i oejeblikket er aktiv og derfor lukket. Istedet tog jeg 3 dage op til Danau Gunung Tujuh = De 7 bjerges soe, som ligger i ca. 2000 meters hoejde og dermed er Sydoestasiens hoejest beliggende soe, saa jeg fik alligevel besteget noget. Med mig havde jeg min kaere guide, Abdul Pani.
Der var til gengaeld en smule eufori, da fuldmaanen oplyste soeen og bjergene omkring, og jeg sad paa en sten i vandet og langsomt lod naturens afgrundsdybe fred tage mig med til det sted, hvor kun overflod af tid kan bringe en.

Efter endnu en smuk 8 timers bustur stod jeg igaar af i Sumatras 3. stoerste by, Padang, og efter en smule besvaer kom jeg endelig hjem til Meru, faetteren, hvor jeg sov i nat.
I aften har jeg saa billet til at blive sejlet de 12 timer det tager at naa ud til den stoerste af Mentawaioeerne, Siberut. Her satser jeg paa, at jeg kan finde en guide, der vil vise mig vejen til en af de gamle stammer dybt inde i junglen, hvor jeg saa vil opholde mig i 3-4 dage, men nu maa vi se, hvordan det gaar...

Mau ke mana?

Jakarta har egentlig ikke meget af prale af andet end med sine godt 1o millioner mennesker og et areal paa ca 700.000 kvadratkimoleter at vaere verdens 11. stoerste by, men jeg fandt ud i et lille fantasy world med en raekke forlystelser og glade indonesiske fanilier. Og da jeg sad og bare noed mine omgivelser fik jeg Albis opmaerksomhed, han ville op at sidde hos mig:


Hele hans familie kom over og ville have billeder med mig. Jeg siger jer, hvis jeg tog penge for alle de gange folk tager billeder med mig, saa ville det daekke turen! Naa, men Albis mor, Eliza, er engelsklaerer i Puwarkarte, som ligger et par timer eller 4 udenfor Jakarta. Vi kom i snak og jeg blev inviteret hjem til dem.
Jeg har besluttet at min rejse skal bygge paa impulser saa meget som muligt, saa jeg takkede glad ja, og aftalte at komme naeste dag.
Jeg blev taget godt imod, for det er sjaeldent at der er hvide mennesker i Puwarkarta, og Eliza var saa glad for at have mig paa besoeg, for det betoed at en masse mennesker fra byen, som aldrig have besoegt hende, pludselig kom og besoegte hende. Bl.a. en rig kone, som er gift med danske Joergen, hun gav mig en masse mad og knaevrede loes paa indonesisk selvfoelgelig, saa jeg sad bare og smilede og nikkede i nogle timer.
Jeg var med til loerdags aktiviteten i den lille skole, som er i Elizas bygning, dagens aktivitet var kryds floden:


Bagefter praecenterede jeg mig selv foran boernene og vi fik taget billeder:


Om aftene sov jeg ved Elizas ven, Yusuf, som var meget glad for at have "Mister Anders", som han kaldte mig, paa besoeg.
Naeste morgen inden jeg tog tilbage til Jakarta spiste vi morgen mad sammen, hvor tallerkenerne saa bekvemt var blade fra banantraeerne.

I Jakarta sov jeg ved Windu, som jeg havde moedt i en bus et par dage foer. Og de naeste fire dage brugte jeg paa langsomt at rejse op gennem Sumatra ad konstant snoede og endnu mere hullede veje i busser, biler, lastbiler, paa ladet af jeeps, og hvad jeg ellers kunne komme op at koere med. Jeg har nydt hvert et oejeblik af rejsen for Sumatra er fantastisk smuk med sine mange palmer, rismarker, bjerge, smaa hyggelige landsbyer osv.:


Nu sidder jeg saa i Kerinci, og har taenkt mig imorgen at bestige Gunung (bjerg) Kerinci, men jeg ved ikke hvor langt, jeg kan gaa op, for det er en aktiv vulkan og den hoejeste af slagsen her i Indonesien. Desuden er det lidt underligt at taenke paa, at jeg her skal vaere paa vagt over for tigeren!

Jeg faldt for livet...

Torsdag den 1. maj lykkedes det mig endelig at komme til Hong Kong (jeg kom, af aarsager vi ikke taler mere om, for sent til mit fly mandag). Jeg boede alene i Ascension House og fik besoegt lidt forskellige folk inden jeg sejlede til Macau i soendags. Her havde jeg gennem couchsurfing.com aftalt at bo hjemme ved Suraj i hans kaempe lejlighed paa 29. etage.
Det var som at bo paa hotel, jeg fik mit eget vaerelse, toilet og noegler til lejligheden. Fra mit vaerelse havde jeg en god udsigt til det 338 meter hoeje Macau Tower, som jeg spaendt kiggede over paa:


... For jeg havde besluttet mig for dagen efter at falde ud over kanten 233 meter oppe for bogstaveligt talt at lade mit liv haenge i en tynd traad, men jeg saa det mere positivt: Jeg faldt for livet:



Det var foerst, da jeg var paa vej ned, det gik op for mig,
at jeg havde besluttet mig for at falde ned fra en bygning,
eller det vil sige, det gjorde det faktisk ikke.
For jeg kunne slet ikke forholde mig til at vaere midt i et frit fald,
men der var saadan set heller ikke rigtigt noget forhold
og slet ikke noget at holde i,
men heldigvis var der noget at holde for,
og selvom det slet ikke var en mulighed,
var det nu rart at blive bekraeftet i.

Suraj arbejder for Crown Casino og havde derfor en masse spaendende insider casino-historier at fortaelle. Bl.a. at det er en hvis hr. Stanley der sidder paa magten i byen, han ejer blandt andet The Grand Lisboa Casino, som er den hoejest bygning paa billedet her:


Mens Suraj fortalte mig om casinoverdenen tog han mig med ind i det nye Venetian Casino, som er en stoerre kopi af et allerede eksisterende Venetian i Las Vegas. Dette casino kan prale af sit helt eget Venedig:



I det ene rum var det ved at vaere aften og i det naeste var det naesten moerkt, det var ret surrealistisk at gaa rundt derinde om aftenen med en staerk foelelse af at vaere udenfor hen paa eftermiddagen!

Tirsdag aften floej jeg saa til Jakarta og opdagede hvor lille verden er, eller hvor tilfaeldige tilfaelde kan vaere! For da jeg staaende i koen til immigration ser til venstre, (hoejre var begyndt at kede mig), faar jeg oeje paa Micke, som staar forest i koen som mig, blot to koeer henne!
Micke er en ung svensk fyr, som bor i Manila, og for et par maaneder siden besoegte han Ascension House. Han var altsaa ankommet fra Manila paa praecis sammen tidspunkt som jeg ankom fra Macau - what are the odds?
Ja de svaere at regne ud, men en ting er sikkert: De er mindre, end man foerst lige tror, man ved, at de er!

Nu bor jeg saa hos Indonesiens couchsurfing-ambassadoer, og har naesten besluttet mig for, hvor jeg den naeste maaneds tid vil befinde mig i dette kaempe oelandskab, for om 30 dage udloeber mit visa, og jeg flyver til Kuala Lumpur, for at... ja det ved jeg saadan set heller ikke endnu.
Naa, men du maa ha` det, men ha` nu ikke for meget - det stesser saadan!

Opdatering!

David og Susie (ægteparret, som jeg arbejde sammen med i teamet) tog hjem i januar, og så passede Anders og jeg huset selv en måneds tid. Men så kom Anders (ja, vi var 3 Anders´er!) og Marianne os til undsætning. De var en del af teamet herude sidste år, så det var lige til. Anders og Marianne var kærester da de kom men slog op herude. Det har så resulteret i, at vi allesammen er nået til enighed om at lukke Ascension House indtil der forhåbentlig kommer et nyt team i juli.
I går tog Anders, Anders og Marianne så til Danmark, men jeg tager istedet et par uger til Filippinerne, for jeg havde allerede købt en returbillet hjem til den 15. april, og den har jeg stadig tænkt mig at gøre brug af. Så den 14. april flyver jeg tilbage til Hong Kong for at flyve til Danmark den 15. april.
Den 25. april flyver jeg så tilbage til Hong Kong som planlagt, for så at rejse rundt i Sydøstasien et par måneder. Helt præcist hvor og hvor længe ved jeg ikke helt endnu, men jeg tror jeg starter i Malaysia eller Indonesien, og så tager jeg det ellers som det kommer.
Hvis der kommer et nyt team herud i juli, kan det være jeg tager dertil for at sætte dem ind i arbejdet før jeg kommer til danmark, eller også kommer jeg til Danmark inden...
Det var det, nu er du opdateret!

Men ikke et indlæg uden et billede, så: