Guangxi - tur retur

Den 22. september tog vi (os 4 i teamet + Rimmie og Ekman) et fly til Nanning, som er hovedstaden i Guangxi-provinsen. Vi blev varmt modtagede af Pastor Wong og Wan, som udgør halvdelen af The Christian Council i Nanning, der leder alle de ca. 300 kirker, der er i Guangxi. Oven i dette er de lærere på en skole i Nanning, hvor de i øjeblikket har 47 elever, der på et år bliver undervist i hele bibelen, Kinas historie og kultur, hvordan man prædiker og liturgi mm. Efter dette år tager mange af dem ud og leder deres egne kirker - der er et kæmpe behov for kristne ledere og præster!
Men i stedet for at besøge skolen kørte vi direkte til Ruang Shuie, som er en noget mindre by helt oppe i det nordlige Guangxi, som forresten ligger i det sydlige Kina nordvest for Hong Kong og grænser op til Vietnam. I Ruang Shuie blev vi modtagede af pastor Mong, en af pastor Wongs tidligere elever, som nu leder sin egen kirke. Det var tydeligt at se at deres arbejde gav mening og bar frugt.
Efter en nat på byens hotel, med meget hårde senge(!) tog vi ud og så pastor Mongs menighed, som overraskende nok var offentlig tilgængelig, jeg havde troet at det var en undergrundskirke, men jeg blev i det hele taget meget klogere på hele turen, men det kommer. Her er et billede af os sammen med bl.a. pastor Mong og hans kone, som står til venstre for Susie. Ved siden af pasor Mong står Ekman Tam, som er leder af Tao Fog Shan Christian Center - en både sjov og meget venlig mand.


Hver kirke og forsamling vi besøgte fik lov til at høre os synge et par sange på kinesisk, og vi præcenterede os hver især og opmuntrede dem, så godt vi kunne. De fleste steder var det første gang, de fik besøg fra Europa, og bare det, at vi kom, opmuntrede dem meget - det var dejligt at se, og vi blev også meget opmuntrede og inspirerede af at besøge dem. Anders og jeg blev spurgt om vi ikke ville bede for en ung mand, der for et par måneder siden var blevet skudt i hovedet af mafiaen og var blevet lam af det - det var en speciel oplevelse:


Herefter kørte vi nogle timer ud på landet for at besøge en landsbyskole, hvor de kort sagt ikke har meget. Her sidder vi og hører lidt om skolen på lærerværelset, hvor taget er utæt.


Her kan du se et af klasseværelserne. Vinduerne er for længst gået i stykker og taget er utæt, så om vinteren er det rigtig koldt.


Det var så underligt at besøge en skole uden børn, så jeg blev glad da vi udenfor mødte nogle af børnene, som løb og legede. De legede som alle andre børn - de ved ikke, de er fattige, det er der ingen, der har fortlt dem, og det er der heller ingen grund til at gøre. De synes det var vildt sjovt at se os:


Efter dette besøg var det meningen at vi skulle besøge endnu en skole endnu længere ude, men vores bil kunne ikke køre det sidste af vejen, men Ekman hoppede sammen med Rimmie bag på en motorcykel og tog ud til skolen, som var endnu mere faldefærdig:


Imens havde vi tid til at nyde den helt fantastiske natur med de smukke rismarker:




Dagen efter besøgte vi en kirke, hvor lederne underviser en flok, der så kan undervise i hver deres landsbyer. De var virkelig søde og var meget opmuntrede af vores besøg:


Så blev det tid til lidt middagsmad, hvor Pastor Wong delte sin livshistorie med os, hvilket var meget spændende. Morgen middag og aften fik vi dim sum, som er 6-7 retter på en plade i midten, der så smart kan dreje rundt. Det ser sådan ud:


En aften spiste vi sammen med lederne af Det Religiøse Bureau, hvor jeg bl.a. fik fornøjelsen af at smage både frøer og grisseører! Desuden blev vi på bedste vis delagtiggjort i den lokale skik, hvor høflighed er ensbetydende med at drikke sine gæster fulde! Lederen ville hele tiden skåle med os, og når man skåler skal man bunde glasset, og det var både øl og risvin (ca. 40% alkohol). Men vi er ikke vikinger for ingenting, så vi blev ikke specielt påvirkede, men vores ven Rimmie skulle bare direkte i seng!
Dagen efter kørte vi de 5 timer tilbage til Nanning, hvor vi gik på det lokale marked og så lidt af hvert, dog ikke hund! Men vores chauffør kom til at køre en hund ned, og ejeren tog den bag på motorcyklen og kunne se frem til hundekød til aftensmaden!


Disse knivmuslinger så rigtig ulækre ud, fordi de var levende!



Efter endnu en nat på hårde madrasser fik vi lidt perspektiv ved at besøge en handikapskole, hvor de sover på bræder med en tynd sivmåtte på, her er det dog børn fra en normal skole, der ligger ved siden af, som nok ikke så tit ser hvide mennesker:


Men de havde samme senge på de førnævnte skolen i Nanning:


Pastor Wong fotalte os om skolen og kirkerne i Guangxi. De har et godt samarbejde med Det Religiøse Bureau, så de har ikke de store problemer, hvis de vil holde et offentligt møde på gaden, skal de have en tilladelse, men de spreder evangeliet ved at tale med dem de møder i toget osv. Vi spurgte lidt til om de får bibler smuglet ind, men de sælger bibler til ca 5 kr. stykket, og de har ikke nogen problemer med at skaffe dem, faktisk tog det sidste team nogle med ud sidste åt til Tao Fong Shan! Her står Pastor Wong foran et kort over Guangxi, de røde og blå stifter er kirker:


Om aftenen fejrede vi mid-autumn festival med de studerende, hvor de sang og dansede for os:


Og vi sang for dem - jeg sang min kaffe-sang, hvis du kender den, og jeg fik lært dem omkvædet!


Bagefter var der nok engelsk-mandarin talende til at vi alle 4 kunne have hver sin tolk og gå rundt og tale med dem. Jeg talte i lang tid med en 50-årig kvinde, der gav mig hele hendes livshistorie, hvordan hendes far var opgivet af lægerne, men kom til at leve 10 år mere, om hvordan hun havde fået fjernet 4 femtedele af hendes lunger pga lungekræft, men ikke mærkede noget til det, og hvordan hun skulle have ordnet nogle meget smertefulde syninger i maven, men ikke mærkede noget som helst, fordi hun bad osv. Det var meget spændende og opmuntrende og de var også meget opmuntrede af vores besøg.
Bagefter var det lidt som at være rockstjerne, for kineserne elsker at få taget billeder sammen ved enhver lejlighed:


Heller ikke i Kina kan pigerne stå for min charme!:


På vores sidste dag var vi ude at se en flot grotte, som de desværre havde fyldt med farvet lys og brugte lang tid på at fortælle opdigtede historier ved hvert stop, så det var ret kedeligt, men der var masser af aber udenfor både i bur:


Og i det fri...


Bare rolig, nu vil jeg lade være med at fortælle mere, det er i øvrigt godt gået, hvis du er nået helt hertil!
Men det bliver nok ikke kortere om 14 dage, for på mandag tager jeg 14 dage til Kina sammen med Anders. Vi tager en uge til Kunming i Yunnan-provinsen og derefter flyver vi til Beijing, hvor vi bl.a. håber på at kunne vandre et par dage på den kinesiske mur. Den 27. tager vi så toget 24 timer til Hong Kong. Så vi ses om 2-3 uger...