Jeg faldt for livet...

Torsdag den 1. maj lykkedes det mig endelig at komme til Hong Kong (jeg kom, af aarsager vi ikke taler mere om, for sent til mit fly mandag). Jeg boede alene i Ascension House og fik besoegt lidt forskellige folk inden jeg sejlede til Macau i soendags. Her havde jeg gennem couchsurfing.com aftalt at bo hjemme ved Suraj i hans kaempe lejlighed paa 29. etage.
Det var som at bo paa hotel, jeg fik mit eget vaerelse, toilet og noegler til lejligheden. Fra mit vaerelse havde jeg en god udsigt til det 338 meter hoeje Macau Tower, som jeg spaendt kiggede over paa:


... For jeg havde besluttet mig for dagen efter at falde ud over kanten 233 meter oppe for bogstaveligt talt at lade mit liv haenge i en tynd traad, men jeg saa det mere positivt: Jeg faldt for livet:



Det var foerst, da jeg var paa vej ned, det gik op for mig,
at jeg havde besluttet mig for at falde ned fra en bygning,
eller det vil sige, det gjorde det faktisk ikke.
For jeg kunne slet ikke forholde mig til at vaere midt i et frit fald,
men der var saadan set heller ikke rigtigt noget forhold
og slet ikke noget at holde i,
men heldigvis var der noget at holde for,
og selvom det slet ikke var en mulighed,
var det nu rart at blive bekraeftet i.

Suraj arbejder for Crown Casino og havde derfor en masse spaendende insider casino-historier at fortaelle. Bl.a. at det er en hvis hr. Stanley der sidder paa magten i byen, han ejer blandt andet The Grand Lisboa Casino, som er den hoejest bygning paa billedet her:


Mens Suraj fortalte mig om casinoverdenen tog han mig med ind i det nye Venetian Casino, som er en stoerre kopi af et allerede eksisterende Venetian i Las Vegas. Dette casino kan prale af sit helt eget Venedig:



I det ene rum var det ved at vaere aften og i det naeste var det naesten moerkt, det var ret surrealistisk at gaa rundt derinde om aftenen med en staerk foelelse af at vaere udenfor hen paa eftermiddagen!

Tirsdag aften floej jeg saa til Jakarta og opdagede hvor lille verden er, eller hvor tilfaeldige tilfaelde kan vaere! For da jeg staaende i koen til immigration ser til venstre, (hoejre var begyndt at kede mig), faar jeg oeje paa Micke, som staar forest i koen som mig, blot to koeer henne!
Micke er en ung svensk fyr, som bor i Manila, og for et par maaneder siden besoegte han Ascension House. Han var altsaa ankommet fra Manila paa praecis sammen tidspunkt som jeg ankom fra Macau - what are the odds?
Ja de svaere at regne ud, men en ting er sikkert: De er mindre, end man foerst lige tror, man ved, at de er!

Nu bor jeg saa hos Indonesiens couchsurfing-ambassadoer, og har naesten besluttet mig for, hvor jeg den naeste maaneds tid vil befinde mig i dette kaempe oelandskab, for om 30 dage udloeber mit visa, og jeg flyver til Kuala Lumpur, for at... ja det ved jeg saadan set heller ikke endnu.
Naa, men du maa ha` det, men ha` nu ikke for meget - det stesser saadan!